KolonihaveportalUafhængig guide til kolonihaver

Vurdering og salg af kolonihave – sådan fastsættes prisen

, Regler og køb

Hvordan prisen på et kolonihavehus fastsættes: Kolonihaveforbundets vurderingsregler, Højesterets dom fra 2013 om maksimalpris, foreninger uden prisregler, og hvad sælger og køber skal være opmærksomme på.

Et kolonihavehus er ikke som et parcelhus, hvor prisen sættes af en ejendomsmægler og markedet. I mange haveforeninger er prisen fastsat af et vurderingsudvalg – og den pris er et loft. Det overrasker både købere og sælgere. Her er, hvordan det fungerer.

Hvad er det egentlig, der sælges?

Når en kolonihave skifter hænder, handler man ikke med jorden. Jorden ejes typisk af kommunen eller en anden grundejer og lejes af foreningen, som igen lejer haveloddet ud. Det, der sælges, er:

Køberen overtager samtidig lejemålet af haveloddet – men kun hvis foreningen godkender det. Derfor går handlen altid gennem foreningen. I andelsforeninger, hvor foreningen ejer jorden, køber man desuden en andel.

Kolonihaveforbundets vurderingsregler

Er foreningen medlem af Kolonihaveforbundet, gælder forbundets regler for vurdering og salg. I hovedtræk:

  1. Sælger opsiger eller ønsker at overdrage lejemålet og giver bestyrelsen besked.
  2. Et vurderingsudvalg – typisk uddannede vurderingsfolk fra foreningen eller kredsen – besigtiger haven.
  3. Vurderingen tager udgangspunkt i bygningernes tilstand, materialer og alder samt beplantning og forbedringer. Ulovligt eller ikke-godkendt byggeri medregnes ikke og kan kræves fjernet.
  4. Vurderingsprisen er den højeste pris, sælger må få.
  5. Foreningen anviser køberen – typisk den næste på ventelisten.

Kolonihaveforbundets standardvilkår slår fast, at salg ikke kan ske uden foreningens direkte medvirken, og at bygningerne ikke må sælges til en højere pris end vurderingen.

Højesterets dom fra 2013

Spørgsmålet om maksimalpris blev prøvet ved Højesteret i 2013. Sagen drejede sig om sælgere, der mente sig frie til at sælge til en højere pris. Højesteret fandt, at de var bundet af Kolonihaveforbundets maksimalprisregler, fordi foreningen havde været medlem af forbundet og var omfattet af dets regler. Dommen gør det klart: I foreninger under forbundet er vurderingsprisen et loft, ikke et forhandlingsudgangspunkt.

Foreninger uden for forbundet

Ikke alle haveforeninger er medlem af Kolonihaveforbundet. Her afhænger prisfastsættelsen af foreningens egne vedtægter:

Det kan give store prisforskelle. Bolius har beskrevet eksempler, hvor kolonihavehuse i områder med høj efterspørgsel blev udbudt for millionbeløb, mens huse andre steder blev udbudt for få tusinde kroner. Som køber skal du altså vide, hvilket regelsæt der gælder, før du vurderer, om prisen er rimelig.

Penge under bordet

I foreninger med maksimalpris kan der opstå et pres for at betale "lidt ekstra" ved siden af – for indbo, for et godt ord eller helt uden forklaring. Det er ikke tilladt i Kolonihaveforbundets foreninger, og det kan få konsekvenser for begge parter:

Løsøre som havemøbler og redskaber kan selvfølgelig handles separat – men prisen skal være rimelig og ikke en skjult overpris for huset.

Gode råd til sælger

Gode råd til køber

Den samlede liste finder du i tjek før du køber et kolonihavehus.

Hvad hvis man er uenig i vurderingen?

Både sælger og køber kan typisk klage over en vurdering efter de regler, der gælder i foreningen eller forbundet. Spørg bestyrelsen om klageadgang og frister, før du accepterer. Det er bedre at stille spørgsmål før handlen end at skændes bagefter.

Kort fortalt

Læs også regler for kolonihaver og sådan får du en kolonihave.

Emneord: KøbVurdering

Læs også

Tjek før du køber et kolonihavehus – den store liste

En grundig tjekliste til køb af kolonihave: dokumenter fra foreningen, lovligt byggeri, husets tilstand, økonomi og fællesudgifter, overnatningsregler, tinglyst gæld og de spørgsmål, du bør stille bestyrelsen.

Regler og køb