En kolonihave følger to kalendere på én gang: naturens og foreningens. Naturen bestemmer, hvornår jorden er varm nok til at så, og hvornår frosten kommer. Foreningen bestemmer, hvornår vandet tændes, hvornår der er fællesarbejde, og hvornår du må overnatte. Her er et typisk år – med forbehold for, at vejret og din forenings regler altid har sidste ord.
Vinter (december–februar): planlægning og ro
Haven sover, og i mange foreninger er vandet lukket og overnatning ikke tilladt eller kun tilladt i ferier og weekender. Det er tiden til at:
- Planlægge næste sæson: Tegn bedene, og lav en sædskifteplan. Se dyrkning i kolonihaven.
- Bestille frø: Gennemgå frøposerne fra sidste år, og bestil det, der mangler.
- Beskære æbler og pærer på frostfrie dage.
- Tjekke huset: Kig efter fugt, utætheder og stormskader, når du er forbi. Læs vinterklargøring af kolonihavehuset.
- Forså indendørs derhjemme i vindueskarmen: chili, peberfrugt og selleri har brug for en lang sæson.
Tidligt forår (marts–april): sæsonen starter
Når jorden tørrer op, vågner haven – og foreningen. Mange foreninger åbner for vandet i foråret, og overnatningssæsonen begynder for mange omkring 1. april. Tjek din forenings konkrete datoer.
I haven:
- Ryd op i bedene, og fjern vinterens nedfald.
- Spred kompost på bedene.
- Så ærter, spinat, radiser og tidlig salat udendørs, når jorden kan bearbejdes.
- Læg kartofler til forspiring på et lyst, køligt sted.
- Klip prydgræsser og stauder ned.
- Del og flyt stauder.
Ved huset:
- Åbn op, luft ud, og tjek for fugt og skadedyr.
- Rens tagrender, og tjek taget.
- Klar havemøblerne.
Sent forår (maj–juni): det store såvindue
Nu går det stærkt. Nattefrost kan stadig forekomme i begyndelsen af maj, så vent med de mest frostfølsomme planter, til risikoen er overstået i dit område.
- Læg kartofler tidligt i perioden.
- Så gulerødder, rødbeder og bønner direkte i jorden.
- Plant ud: Squash, græskar, tomater (i drivhus eller lunt) og kål – når frosten er overstået.
- Insektnet over kål og gulerødder.
- Klip hækken første gang, når fuglene er færdige med at yngle – mange foreninger har regler for tidspunkter.
- Jordbærsæsonen begynder i juni.
Juni er også tit tid til foreningens første store fællesarbejde og måske sankthansfest. Læs fællesarbejde og generalforsamling.
Højsommer (juli–august): høst og ophold
Det er nu, kolonihaven er på sit bedste. Mange familier bruger haven som feriested i disse uger.
- Vand grundigt i tørre perioder – helst morgen eller aften.
- Høst løbende: Squash, bønner og salat skal plukkes ofte for at blive ved med at give.
- Bær: Solbær, ribs og stikkelsbær modner.
- Så efterafgrøder: Salat, spinat og radiser kan sås igen i august til efterårshøst.
- Beskær kirsebær og blommer efter høst – sommerbeskæring mindsker risikoen for svampesygdomme.
- Hækklipning igen efter foreningens regler.
Efterår (september–oktober): høst og oprydning
Dagene bliver kortere, og haven skal gøres klar til vinter.
- Høst æbler, pærer, kartofler, græskar og rodfrugter.
- Så grøngødning på tomme bede, eller dæk jorden med blade.
- Plant forårsløg – tulipaner, krokus og påskeliljer.
- Plant bærbuske og frugttræer – efteråret er en god plantetid.
- Saml blade til kompost. Læs kompost i kolonihaven.
- Generalforsamling: Mange foreninger holder den om efteråret eller tidligt på foråret.
Overnatningssæsonen slutter i mange foreninger omkring 1. oktober, og vandet lukkes, inden frosten kommer. Læs om reglerne i overnatning i kolonihaven.
November: luk ned
- Tøm vandrør og udendørs haner, hvis foreningen ikke gør det for dig.
- Tag havemøbler, hynder og slanger ind.
- Rengør og olier redskaber.
- Fjern madvarer fra huset, så du ikke lokker mus til.
- Sørg for ventilation i huset.
Den samlede tjekliste finder du i vinterklargøring af kolonihavehuset.
Foreningens år i overblik
| Periode | Typisk i foreningen |
|---|---|
| Vinter | Vand lukket, begrænset eller ingen overnatning |
| Forår | Vand åbnes, sæsonstart, første fællesarbejde |
| Sommer | Fuld sæson, fester, hækklipning efter regler |
| Efterår | Generalforsamling, oprydning, vand lukkes |
Datoerne er forskellige fra forening til forening. Find dem i havereglementet, eller spørg bestyrelsen.
Tre gode vaner hele året
- Kom ofte – også kort. Tyve minutter to gange om ugen slår en hel weekend hver tredje uge.
- Skriv ned: Hvad blev sået hvor og hvornår? Hvad lykkedes? En havedagbog gør dig klogere for hvert år.
- Tal med naboerne: De kender jorden, vejret i netop jeres område og alle foreningens uskrevne regler.