En kolonihave er en lille havelod, der ligger sammen med mange andre i et fælles område, og som drives gennem en haveforening. Man lejer typisk jorden – ikke ejer den – og man ejer det hus eller skur, der står på grunden. Det er den korte forklaring. Den lange handler om lovgivning, foreningsliv, en historie, der går mere end 150 år tilbage, og en helt særlig dansk måde at være i en have på.
Denne side giver overblikket. Vil du direkte videre til reglerne, så læs regler for kolonihaver, og drømmer du om at få din egen have, så start med sådan får du en kolonihave.
Definitionen i loven
I Danmark er kolonihaver reguleret af lov om kolonihaver, i daglig tale kolonihaveloven, som blev vedtaget i 2001. Ifølge loven er et kolonihaveområde et område med en samling havelodder, der ligger i byzone eller landzone – ikke i et sommerhusområde. Der skal være mindst fem havelodder, og haverne må i gennemsnit højst være 400 m² store for områder, der er oprettet efter lovens ikrafttræden. Bebyggelsen må bruges til dag- og natophold og til opbevaring af redskaber, men ikke til helårsbeboelse.
Den sidste del er vigtig. Et kolonihavehus er ikke et sommerhus, og det er bestemt ikke en bolig. Du skal have din faste adresse et andet sted. Loven skal sikre, at haverne forbliver et fristed for byens beboere, der ikke har deres egen have, og at priserne ikke stiger, som de ville gøre, hvis husene kunne bruges som helårsboliger.
Borger.dk har en kort gennemgang af reglerne, og selve loven kan læses på Retsinformation.
Daghaver og overnatningshaver
Kolonihaver kommer i to hovedformer, og det er den første ting, du bør afklare, når du kigger efter en have:
- Daghaver (nyttehaver): Typisk mindre lodder, hvor formålet først og fremmest er dyrkning. Der står ofte kun et redskabsskur, og man må ikke overnatte.
- Overnatningshaver (fritidshaver): Større lodder med et egentligt kolonihavehus, hvor man må overnatte i sommerhalvåret og ofte i begrænset omfang resten af året.
Hvilke regler der gælder for netop din have, står i lokalplanen, lejekontrakten og foreningens vedtægter. Det gennemgår vi på siden om regler og i artiklen om overnatning i kolonihaven.
Hvem ejer jorden?
Langt de fleste kolonihaver ligger på jord, som en kommune ejer. Staten og andre offentlige eller halvoffentlige ejere har også arealer, og en mindre del ejes af foreningerne selv. Ifølge Den Store Danske er omkring to tredjedele af haverne på kommunal jord.
Modellen ser typisk sådan ud:
- Kommunen (eller en anden grundejer) lejer jorden ud – ofte til Kolonihaveforbundet eller direkte til en haveforening.
- Haveforeningen lejer de enkelte havelodder ud til medlemmerne.
- Medlemmet ejer huset, skuret og beplantningen, men lejer jorden.
Der findes også andelsforeninger, hvor foreningen har købt jorden, og hvor medlemmerne ejer en andel. Her gælder andre økonomiske vilkår, og man bør læse vedtægterne ekstra grundigt.
Kolonihaveforbundet
Kolonihaveforbundet blev stiftet i 1908 af en række haveforeninger i København og blev landsdækkende i 1916. Forbundet organiserer en stor del af landets haveforeninger, forhandler lejeaftaler med kommuner, har standardvedtægter og regler for vurdering af huse ved salg. Mange foreninger er medlem, men ikke alle – og det har betydning, blandt andet for hvordan prisen på et hus fastsættes. Læs mere i artiklen om vurdering og salg.
Ifølge Den Store Danske findes der i alt omkring 62.000 kolonihaver i lidt over 1.000 foreninger i Danmark. Ikke alle er medlem af forbundet.
Lidt historie
Kolonihaverne har dybe rødder i Danmark:
- 1800-tallets fattighaver: De ældste haver, der stadig eksisterer, er haverne ved Hjelm ved Aabenraa, som går tilbage til 1821. De var tænkt som hjælp til fattige familier, så de selv kunne dyrke mad.
- 1884, Aalborg: Den første egentlige haveforening med valgt bestyrelse blev startet i Aalborg på initiativ af Jørgen Berthelsen.
- 1891, København: Byens første haveforening, Arbejdernes Værn, så dagens lys. Industrialiseringen havde skabt tætte arbejderkvarterer, og en have uden for byen var et sted med lys, luft og kartofler.
- 1908: Kolonihaveforbundet blev dannet.
- 1930'erne og frem: Husene blev større, fordi mange familier begyndte at bo i haven hele sommeren. Efter 1960'erne bevægede haverne sig gradvist fra nyttehaver mod fritidshaver.
- 2001: Kolonihaveloven blev vedtaget og gjorde de fleste eksisterende områder til såkaldt varige kolonihaver.
Varige kolonihaver
Et af lovens vigtigste greb er, at kolonihaveområder, der eksisterede, da loven trådte i kraft (1. november 2001), som udgangspunkt blev varige. En kommune kan ikke bare nedlægge dem ved almindelig planlægning. Det kræver væsentlige samfundsmæssige hensyn, og så skal der som hovedregel stilles et andet areal til rådighed som erstatning. Klager over nedlæggelse behandles af Planklagenævnet.
For dig som haveejer betyder det en høj grad af sikkerhed for, at haven også er der om 20 år – men lejekontrakten har stadig en løbetid, som du bør kende.
Hvad laver man i en kolonihave?
Svaret afhænger af, hvem du spørger:
- Dyrkning: Kartofler, kål, bønner, jordbær og frugttræer. Selv en lille lod kan give et pænt udbytte – se dyrkning i kolonihaven.
- Ophold: Morgenkaffe på terrassen, aftensmad med naboerne, en bog i hængekøjen.
- Fællesskab: Fællesarbejde, sommerfest og generalforsamling. En haveforening er et lille samfund – læs fællesarbejde og generalforsamling.
- Børn og bedsteforældre: For mange familier i byen er kolonihaven stedet, hvor børn lærer, hvor gulerødder kommer fra.
Er en kolonihave noget for dig?
En kolonihave kræver tid. Hækken skal klippes, græsset slås, og foreningen forventer, at haven holdes. Du skal kunne lide at følge fælles regler, og du skal være indstillet på, at du ikke kan bo der om vinteren. Til gengæld får du et frirum tæt på byen til en pris, der i mange foreninger stadig er overkommelig, fordi salgsprisen er begrænset af vurderingsregler.
Gå videre til sådan får du en kolonihave eller læs om havens år, hvis du vil vide, hvad der venter dig fra marts til november.