Der er ingen genvej til en kolonihave. I de fleste foreninger går vejen gennem en venteliste, og i de store byer kan den være lang. Til gengæld er processen ret forudsigelig, når du først kender den. Her er gangen i det – fra du begynder at kigge, til du står med nøglen.
1. Find ud af, hvad du leder efter
Før du skriver dig op nogen steder, så tag stilling til et par spørgsmål:
- Daghave eller overnatningshave? Vil du primært dyrke grøntsager, eller drømmer du om at sove i haven om sommeren? Læs forskellen på hvad er en kolonihave.
- Afstand: En have, du kan cykle til på et kvarter, bliver brugt langt mere end en, der kræver en times kørsel.
- Størrelse og arbejde: En stor have med gammel frugt og høj hæk kræver mange timer. Vær ærlig om, hvor meget tid du har.
- Budget: Både til selve huset og til den løbende leje og vedligeholdelse.
- Fællesskab: Nogle foreninger har et livligt socialt liv med fester og fællesarbejde, andre er mere stille.
2. Find haveforeningerne i dit område
Start med at lave en liste over foreninger inden for den afstand, du kan leve med. Gode kilder er:
- Kommunens hjemmeside, hvor mange kommuner har en oversigt over kolonihaveområder.
- Kolonihaveforbundets hjemmeside, som har oversigt over medlemsforeningerne.
- Kort og satellitbilleder – de tætte rækker af små lodder er lette at genkende.
- Foreningernes egne hjemmesider og opslagstavler ved indgangen.
Gå en tur i områderne en lørdag i sommerhalvåret. Du får hurtigt en fornemmelse af stemningen, og mange haveejere fortæller gerne om deres forening.
3. Kom på venteliste
Langt de fleste foreninger har venteliste. Reglerne er forskellige, men typisk gælder:
- Du skriver dig op hos foreningen – ofte via hjemmesiden eller ved henvendelse til bestyrelsen.
- Der kan være et opskrivningsgebyr og et årligt gebyr for at blive stående på listen.
- Nogle foreninger kræver, at du bor i kommunen.
- Du skal ofte bekræfte din plads én gang om året – glemmer du det, kan du ryge af listen.
- Når det bliver din tur, får du typisk et tilbud med en kort svarfrist.
Hvis kommunen eller staten selv udlejer havelodderne direkte til enkeltpersoner, skal der ifølge kolonihaveloven føres en offentligt tilgængelig venteliste. Mere om det i artiklen sådan kommer du på venteliste.
Tip: Skriv dig op flere steder. Ventetiden er svær at forudsige, og det koster sjældent meget at stå på flere lister.
4. Når du får tilbudt en have
Nu bliver det konkret. Du bliver typisk inviteret til at se haven, og du får oplyst prisen på huset, som i mange foreninger er fastsat ved en vurdering. Brug tiden godt:
- Se huset grundigt – helst sammen med en, der ved noget om byggeri. Ældre træhuse kan have råd, utætte tage og fugt.
- Spørg til, om huset og eventuelle tilbygninger er lovligt opført og godkendt af foreningen.
- Bed om vurderingsrapporten og se, hvad der er medregnet.
- Læs vedtægter, havereglement og referater fra de seneste generalforsamlinger.
- Spørg til planer om kloakering eller andre store fællesinvesteringer.
Den fulde tjekliste finder du i artiklen tjek før du køber et kolonihavehus.
5. Pris og vurdering
Huset køber du af den tidligere haveejer, men handlen går gennem foreningen. I foreninger under Kolonihaveforbundet gælder forbundets vurderingsregler: Et vurderingsudvalg vurderer huset, beplantningen og eventuelle forbedringer, og den vurderede pris er den højeste pris, sælger må kræve. Det blev slået fast af Højesteret i 2013.
Priserne spænder meget vidt – fra få tusinde kroner for et simpelt skur i et område med lav efterspørgsel til langt større beløb for et velholdt hus i en storbyforening, særligt i foreninger, der ikke er omfattet af vurderingsregler. Læs mere i vurdering og salg af kolonihave.
Bliver du bedt om at betale ekstra "under bordet", så sig nej og kontakt bestyrelsen. Det er ikke tilladt i foreninger under Kolonihaveforbundet.
6. Finansiering
Mange køber kolonihavehuset kontant eller med opsparing. Hvis du skal låne, er mulighederne mere begrænsede end ved almindelige boliger, fordi du ikke ejer jorden:
- Banklån: Nogle banker og sparekasser tilbyder særlige kolonihavelån, hvor banken tager pant i huset og får ret til at indtræde i lejemålet, hvis lånet ikke betales.
- Realkredit: Findes i begrænset omfang. Løbetiden kan ikke være længere end lejekontrakten tillader.
- Forbrugslån: Er ofte dyre. Sammenlign de årlige omkostninger (ÅOP), før du skriver under.
Uanset lånetype kræver långiver som regel en erklæring fra foreningen. Tag kontakt til bestyrelsen i god tid.
7. Løbende udgifter
Prisen på huset er kun begyndelsen. Regn med:
| Udgift | Hvad det dækker |
|---|---|
| Haveleje | Leje af jorden – varierer meget efter beliggenhed og grundejer |
| Kontingent | Foreningens drift og evt. medlemskab af Kolonihaveforbundet |
| Vand og el | Måles eller afregnes efter foreningens model |
| Forsikring | Husforsikring (brand er ofte et krav) og evt. indboforsikring |
| Fællesudgifter | Veje, fælleshus, kloak, renovation |
| Vedligeholdelse | Maling, tag, hæk, redskaber |
Spørg foreningen om et budget og et overblik over de seneste års udgifter, så du ikke får overraskelser.
8. Overtagelse
Når handlen er på plads, underskriver du en lejekontrakt for haveloddet med foreningen, betaler for huset (typisk via foreningen) og overtager nøglerne. Husk at:
- Tegne forsikring fra overtagelsesdagen.
- Aflæse målere sammen med sælger.
- Få en kopi af alle dokumenter: lejekontrakt, vedtægter, havereglement og vurderingsrapport.
- Præsentere dig for naboerne. Det betaler sig hurtigt.
Når du har fået nøglen
Det første år handler ikke om at lave alt om. Se haven an gennem en hel sæson: Hvor står solen, hvad kommer op af sig selv, og hvad trives? Læs havens år og dyrkning i kolonihaven for at komme godt fra start.