Kolonihaverne begyndte som nyttehaver, og selvom mange i dag bruger haven mest til ophold, er dyrkning stadig kernen for rigtig mange. En havelod på et par hundrede kvadratmeter kan give kartofler, salat, bønner, bær og æbler til en hel familie i sæsonen – hvis man planlægger lidt.
Denne side er grundkurset. Konkrete projekter finder du i artiklerne om højbede, kompost og grøntsager på lidt plads.
Start med at kende din have
Brug gerne det første år på at observere, før du graver det hele om:
- Sol: Hvor er der sol hele dagen, og hvor kaster huset, hækken eller naboens træ skygge? De fleste grøntsager vil have mindst seks timers direkte sol.
- Jord: Er den sandet, leret eller muldrig? Tag en håndfuld fugtig jord og klem den. Smuldrer den, er den let. Kan du forme en pølse, er der meget ler.
- Vand: Hvor står vandet efter regn? Og hvor langt er der til vandhanen?
- Det, der allerede vokser: Gamle frugttræer, ribsbuske og rabarber er guld værd. Lad dem stå, til du kender dem.
Planlæg bedene
En god kolonihave er tegnet på papir, før den bliver gravet. Nogle grundprincipper:
- Smalle bede: Bede på 1,0–1,2 meters bredde kan passes fra begge sider uden at træde i jorden.
- Faste stier: Gangstier med flis, fliser eller græs gør det lettere at holde orden.
- Køkkenhaven tæt på huset: Det, du høster ofte – krydderurter og salat – skal være tæt på døren.
- Høje planter mod nord: Så skygger bønner og majs ikke for de lave afgrøder.
- Plads til kompost: Et skyggefuldt hjørne er perfekt.
Mange vælger højbede, som er lette at arbejde ved, varmes hurtigt op om foråret og holder ukrudtet i skak.
Jorden er alt
God jord er levende jord. Den forbedres år for år med organisk materiale:
- Kompost: Tilfør et par centimeter hvert forår. Læs kompost i kolonihaven.
- Dækning: Dæk jorden mellem planterne med græsafklip, blade eller halm. Det holder på fugten, dæmper ukrudt og fodrer jordlivet.
- Grøngødning: Så fx honningurt eller vintervikke på tomme bede om efteråret. De beskytter jorden og graves ned eller klippes om foråret.
- Undgå unødig gravning: Mange haveejere har gode erfaringer med at lade jorden ligge og i stedet lægge kompost ovenpå.
Lette afgrøder til begyndere
Hvis det er din første sæson, så start med afgrøder, der næsten altid lykkes:
| Afgrøde | Hvorfor den er let |
|---|---|
| Kartofler | Kræver plads, men giver stort udbytte og løsner jorden |
| Squash | Én eller to planter er nok til en hel familie |
| Bønner | Stangbønner giver meget på lidt grundplads |
| Salat og spinat | Hurtige og kan sås flere gange |
| Radiser | Klar på få uger – godt for børn |
| Rabarber | Flerårig og næsten uopslidelig |
| Krydderurter | Purløg, persille, timian og mynte (mynte i krukke!) |
Vær mere tålmodig med selleri, løg fra frø og kål, som kræver mere pasning og beskyttelse mod skadedyr.
Frugt og bær
Mange kolonihaver har gamle frugttræer, og de er værd at passe på. Æbler og pærer beskæres typisk i vinterhalvåret, mens stenfrugt som kirsebær og blommer bedst beskæres om sommeren for at mindske risikoen for svampesygdomme. Bærbuske som solbær, ribs og stikkelsbær trives i de fleste haver og giver meget på lidt plads.
Plant nye træer på svag grundstamme, hvis haven er lille – og husk, at foreningens regler og hensynet til naboens lys kan begrænse, hvor højt et træ må blive.
Vanding
Vand er ofte den begrænsende faktor i en kolonihave, især hvis vandet er fælles og målt.
- Vand grundigt og sjældnere frem for lidt hver dag. Så søger rødderne dybere.
- Vand om morgenen eller sent om aftenen.
- Opsaml regnvand fra husets tag i en tønde. Det er godt for planterne og sparer på vandregningen.
- Dæk jorden – det er den billigste vandbesparelse, der findes.
Sædskifte
Dyrk ikke den samme grøntsagsfamilie i det samme bed år efter år. Et enkelt fireårigt sædskifte kan se sådan ud:
- Kål (kål, grønkål, radiser)
- Rodfrugter og løg (gulerødder, rødbeder, løg)
- Kartofler (og tomater i drivhuset)
- Bælgplanter og andet (ærter, bønner, salat, squash)
Sædskiftet mindsker sygdomme og skadedyr og udnytter jordens næring bedre. Det behøver ikke være perfekt – bare undgå at gentage samme familie samme sted.
Plantebeskyttelse uden gift
Mange haveforeninger fraråder eller forbyder kemiske sprøjtemidler, og i en tæt bebygget haveforening er det også et spørgsmål om hensyn til naboerne. Gode alternativer:
- Insektnet over kål og gulerødder mod kålsommerfugle og gulerodsfluer.
- Sneglejagt om aftenen og ved regnvejr, og fælder med øl eller lave brædder.
- Blomster mellem grøntsagerne til nyttedyr som svirrefluer og mariehøns.
- Sunde planter i god jord – de klarer sig bedst.
Følg årets rytme
Dyrkning er et spørgsmål om timing. Hvornår sår man, hvornår planter man ud, og hvad skal gøres i oktober? Det har vi samlet på siden om havens år.