I en kolonihave er der altid haveaffald: græsafklip, blade, hækafklip, ukrudt og rester fra køkkenhaven. I stedet for at køre det væk kan du gøre det til den bedste jordforbedring, der findes. Kompost er gratis, det er godt for jordlivet, og det sparer dig for ture til genbrugspladsen. Her er en praktisk guide til kompost på lidt plads.
Hvorfor kompostere?
- Bedre jord: Kompost tilfører organisk stof, som forbedrer strukturen i både sandjord og lerjord.
- Næring: Moden kompost frigiver næringsstoffer langsomt, så planterne har noget at leve af hele sæsonen.
- Vand: Jord med meget organisk stof holder bedre på vandet.
- Mindre affald: Det, du komposterer, skal du ikke køre væk.
Tjek foreningens regler først
Mange haveforeninger har regler for kompost – fx om placering i forhold til naboskel, om beholderen skal være lukket, og hvad der må komposteres. Nogle har en fælles kompostplads. Spørg bestyrelsen, eller se havereglementet. Læs mere om havereglementer i regler for kolonihaver.
Vælg en løsning
| Løsning | Velegnet til | Bemærk |
|---|---|---|
| Åben kompostkasse af træ (gerne to eller tre rum) | Haveaffald | Kan vendes let, men tiltrækker dyr, hvis du lægger mad i |
| Lukket kompostbeholder i plast | Haveaffald og evt. grøntsagsrester | Pladsbesparende, mindre risiko for skadedyr |
| Varmkompostbeholder (isoleret) | Også køkkenaffald | Hurtigere omsætning, kræver mere pasning |
| Kompostbunke | Store mængder blade og grene | Fylder og ser rodet ud – ikke alle foreninger tillader det |
| Bladkompost i net eller sække | Efterårsblade | Enkel og effektiv; tager et til to år |
I en lille have er en lukket beholder eller et kassesystem med to rum ofte det bedste kompromis. Mens det ene rum fyldes, modner det andet.
Placering
- Halvskygge: Så tørrer komposten ikke ud om sommeren.
- På jorden: Bunden skal være åben, så regnorme kan komme ind.
- Nær køkkenhaven: Kort vej med trillebøren.
- Hensyn til naboen: Ikke lige op ad naboens terrasse.
Grønt og brunt
God kompost handler om balance mellem to slags materiale:
Grønt (kvælstofrigt, vådt):
- Græsafklip
- Grøntsagsrester og skræller
- Ukrudt uden frø
- Kaffegrums og teblade
Brunt (kulstofrigt, tørt):
- Visne blade
- Halm
- Findelte grene og kviste
- Pap og papir uden tryk (i små mængder)
En tommelfingerregel er cirka lige store mængder af hvert, målt i volumen. Er komposten våd og lugter, mangler der brunt. Er den tør og sker der ingenting, mangler der grønt eller vand.
Det må ikke i komposten
- Kød, fisk, mejeriprodukter og madrester med fedt – tiltrækker rotter og lugter.
- Syge planter – fx kartoffelblade med skimmel eller kål med kålbrok.
- Frøbærende ukrudt og rodukrudt som skvalderkål og kvik, medmindre du har en varmkompost, der bliver rigtig varm.
- Hunde- og kattehøm.
- Behandlet træ, aske fra kul og tryksager med farve.
Rotter er et problem, som haveforeninger tager alvorligt. Ser du tegn på rotter, skal det anmeldes til kommunen – det er gratis og lovpligtigt.
Sådan kommer du i gang
- Start med et lag grove grene i bunden for luftens skyld.
- Læg grønt og brunt i lag, eller bland det, når du fylder i.
- Klip det groft: Jo mindre stykker, jo hurtigere omsætning.
- Hold det fugtigt som en opvredet svamp.
- Vend eller luft et par gange i løbet af sæsonen, hvis du kan. Det sætter fart i processen.
Hvornår er den færdig?
Moden kompost er mørk, krummet og lugter af skovbund. Du kan ikke længere genkende det, du lagde i, bortset fra enkelte grene. Afhængigt af metode og materiale tager det fra nogle måneder til et par år. Sigt komposten, og læg de grove rester tilbage i den nye bunke.
Sådan bruger du komposten
- Om foråret: Fordel 2–3 cm på bedene, og rør den let ned i overfladen – eller lad ormene gøre arbejdet.
- I højbede: Fyld op hvert år. Se højbede i kolonihaven.
- Ved plantning: Bland kompost i plantehullet til buske og træer.
- Som topdressing: Et tyndt lag på græsplænen om foråret.
Halvomsat kompost kan bruges som dækning mellem planterne, men læg den ikke direkte ind til små kimplanter.
Bladkompost: Efterårets gave
Om efteråret falder der blade overalt i haveforeningen. Saml dem i et net af hønsetråd eller i sække med huller, fugt dem, og lad dem stå. Efter et til to år har du bladmuld, der er perfekt til såjord og til at forbedre strukturen i bedene. Det er en af de nemmeste og billigste ting, du kan gøre for din have. Læs mere om efterårets opgaver i havens år.
Kort fortalt
Kompost er kolonihavens kredsløb: Det, haven giver, går tilbage til haven. Bland grønt og brunt, hold det fugtigt, undgå madrester, og vær tålmodig. Resultatet er bedre jord, sundere planter og mindre affald.