En kolonihave er ikke bare en have – det er et medlemskab af et lille samfund. Haveforeningen er en demokratisk forening, hvor medlemmerne i fællesskab bestemmer over veje, fælleshus, regler og økonomi. For nye haveejere kan det komme bag på dem, hvor meget foreningslivet fylder. For mange bliver det til gengæld en af de bedste ting ved at have en kolonihave.
Foreningens opbygning
De fleste haveforeninger er bygget op efter samme model:
- Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Alle medlemmer kan deltage og stemme.
- Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og står for den daglige ledelse.
- Udvalg – fx vurderingsudvalg, festudvalg, vejudvalg eller haveudvalg – tager sig af afgrænsede opgaver.
- Revisorer kontrollerer regnskabet.
Er foreningen medlem af Kolonihaveforbundet, er den også en del af en kreds og forbundets demokratiske struktur, og forbundets standardvedtægter danner ofte grundlag for foreningens egne.
Bestyrelsens opgaver
Bestyrelsen består typisk af frivillige medlemmer, der lægger mange timer i foreningen. Opgaverne kan være:
- Venteliste og overdragelser af haver – se sådan kommer du på venteliste.
- Kontakt til kommune og grundejer om lejekontrakt, lokalplan og byggesager.
- Økonomi: opkrævning af leje og kontingent, budget og regnskab.
- Fællesarealer: veje, stier, hegn, parkering, fælleshus og legeplads.
- Håndhævelse af reglerne: havevandringer, påmindelser og i sidste ende advarsler.
- Vand og el: åbning og lukning af vandet, aflæsning af målere.
Husk, at bestyrelsen arbejder frivilligt. En venlig tone og realistiske forventninger gør meget.
Generalforsamlingen
Den ordinære generalforsamling holdes typisk én gang om året. Dagsordenen følger vedtægterne og indeholder som regel:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning
- Regnskab
- Indkomne forslag
- Budget, leje og kontingent for det kommende år
- Valg til bestyrelse, udvalg og revisorer
- Eventuelt
Derfor bør du møde op: Det er her, beslutninger om havelejen, store investeringer som kloakering og ændringer af havereglementet bliver truffet. Er du ikke til stede, må du leve med det, de andre har besluttet.
Sådan stiller du et forslag: Læs vedtægterne for frist og form. Forslag skal ofte være bestyrelsen i hænde et vist antal uger før generalforsamlingen og skal være skriftlige. Formulér forslaget præcist, og begrund det kort.
Fællesarbejde
Mange haveforeninger har fællesarbejde – dage, hvor medlemmerne mødes og klipper hække langs fællesveje, rydder op på fællesarealerne, maler fælleshuset eller reparerer legepladsen.
- Mødepligt: I mange foreninger er fællesarbejde obligatorisk, og hver have skal stille med en person et vist antal gange om året.
- Bøde for udeblivelse: Udebliver du, kan foreningen opkræve et beløb, som er fastsat af generalforsamlingen.
- Fleksibilitet: Nogle foreninger tilbyder alternative opgaver for medlemmer, der ikke kan deltage i fysisk arbejde.
Fællesarbejde er også en social begivenhed. Det er her, du lærer naboerne at kende – og ofte slutter dagen med kaffe, kage eller en øl.
Havevandring
Mange bestyrelser eller haveudvalg går en tur rundt i foreningen et par gange om året for at se, om haverne holdes. Det handler typisk om:
- hækhøjde og -bredde,
- ukrudt, der spreder sig til naboer og stier,
- affald og oplag,
- ulovligt byggeri.
Får du en påmindelse, så tag den alvorligt, men ikke personligt. Efter Kolonihaveforbundets standardvilkår kan gentagne forsømmelser i sidste ende føre til, at foreningen lader haven istandsætte for lejerens regning – men det sker først efter advarsler. Læs mere i regler for kolonihaver.
Naboskab
I en kolonihave bor man tæt. Hækken er ofte det eneste, der skiller dig fra naboen. Nogle uskrevne regler, der gør livet lettere:
- Snak sammen, før du klager. De fleste problemer løses bedst over hækken.
- Støj: Brug plæneklipper og elværktøj på rimelige tidspunkter, og respekter foreningens regler om stille tider.
- Grill og bål: Tag hensyn til røg og vindretning.
- Træer og skygge: Et træ, der vokser, kan tage naboens sol. Beskær i tide.
- Hjælp hinanden: Vand naboens tomater, når de er på ferie. Det kommer igen.
Fester og traditioner
Mange foreninger har en livlig festkultur: sankthans, sommerfest, loppemarked, høstfest eller en fælles juletræstænding. Det er frivilligt at deltage, men det er en genvej til at føle sig hjemme. Har du lyst til at hjælpe, så meld dig til festudvalget.
Sådan bliver du en god haveejer i fællesskabet
- Læs vedtægter og havereglement – og følg dem.
- Mød op til generalforsamling og fællesarbejde.
- Hold din have, så den ikke giver naboerne arbejde.
- Hjælp nye medlemmer i gang.
- Overvej at stille op til bestyrelse eller udvalg. Foreningen lever af frivillige.
Fællesskabet er en af de store kvaliteter ved kolonihaver. Det kræver lidt af dig – og giver meget igen. Læs mere om havens rytme i havens år.