Regler for kolonihaver

Reglerne for en kolonihave kommer fra flere niveauer på én gang: en landsdækkende lov, kommunens planer, grundejerens lejekontrakt og din egen forenings vedtægter og havereglement. Det kan virke uoverskueligt, men logikken er enkel: Jo tættere på din have, jo mere konkret er reglen. Denne side gennemgår lagene og de emner, der oftest skaber tvivl.

Vigtigt: Reglerne varierer fra område til område. Brug denne side som overblik, og tjek altid de konkrete dokumenter for din have hos bestyrelsen og kommunen.

Fire lag af regler

Et lag kan aldrig give dig flere rettigheder, end laget over tillader. Foreningen kan for eksempel ikke tillade helårsbeboelse, fordi loven forbyder det.

Kolonihaveloven i korte træk

Lov om kolonihaver fra 2001 er grundlaget. De vigtigste punkter:

• Definition: Et kolonihaveområde består af mindst fem havelodder i byzone eller landzone. I områder oprettet efter 1. november 2001 må lodderne i gennemsnit højst være 400 m².
• Formål: Bebyggelsen må bruges til dag- og natophold og til redskaber.
• Ingen helårsbeboelse: Bebyggelsen må ikke bruges som helårsbolig. Du skal have din bopæl et andet sted.
• Varige områder: Områder, der fandtes ved lovens ikrafttræden, er som udgangspunkt varige og kan kun nedlægges af væsentlige samfundsmæssige hensyn – typisk mod at der stilles et erstatningsareal til rådighed.
• Ventelister: Når kommunen eller staten selv udlejer havelodder til enkeltpersoner, skal der føres en offentligt tilgængelig venteliste. Læs mere i sådan kommer du på venteliste.

Loven kan læses i sin fulde form på Retsinformation.

Helårsbeboelse og overnatning

Det er den regel, der oftest giver konflikter. Loven siger kun, at husene ikke må bruges til helårsbeboelse. Hvor grænsen går, fastlægges lokalt – i lokalplanen eller lejekontrakten.

Et typisk mønster ser sådan ud:

• Sommerhalvåret: Du må gerne overnatte – også flere uger i træk.
• Vinterhalvåret: Overnatning er forbudt eller kun tilladt i weekender og ferier, fx jul, vinterferie og påske.
• Daghaver: Overnatning er aldrig tilladt.

Ifølge borger.dk kan man ikke få dispensation til at bo i kolonihavehuset hele vinteren. Flere kommuner har i de senere år skærpet kontrollen, og overtrædelser kan i sidste ende koste lejemålet. Den detaljerede gennemgang finder du i artiklen overnatning i kolonihaven.

Byggeri: hus, skur og drivhus

Størrelsen på huset er en af de regler, der varierer mest. Den står normalt i lokalplanen og kan angives som et maksimalt antal kvadratmeter, en procentdel af grunden eller begge. Typisk reguleres også:

• Højde og taghældning.
• Afstand til skel og sti.
• Antal bygninger – fx ét hus plus ét lille udhus eller drivhus.
• Ydre fremtoning – farver, materialer og tagtype.
• Terrasser, overdækninger og hems, som nogle steder tæller med i det bebyggede areal.

Byggeri kræver i mange tilfælde både foreningens godkendelse og byggetilladelse fra kommunen. Spring aldrig over foreningen: Ulovlige bygninger kan kræves fjernet, og de kan gøre et senere salg vanskeligt eller umuligt. At emnet er alvorligt, viste Københavns Kommunes påbud til to haveforeninger på Amager, hvor kommunen anser en lang række ældre huse for ulovligt opført. Læs mere på siden om kolonihavehuset.

Salg, vurdering og "penge under bordet"

I foreninger under Kolonihaveforbundet sælges huset efter forbundets vurderingsregler. Et vurderingsudvalg fastsætter en pris, og den er et loft: Sælger må ikke kræve mere. Det slog Højesteret fast i en dom fra 2013. Betaling ved siden af den officielle pris – "penge under bordet" – er ikke tilladt.

I foreninger uden for forbundet afhænger prisfastsættelsen af vedtægterne. Står der intet, kan prisen i praksis være bestemt af udbud og efterspørgsel. Se vurdering og salg af kolonihave.

Udlejning og udlån

Kolonihaveforbundets standardvilkår forbyder udlejning af haven. Kortvarigt udlån til familie og venner er normalt i orden, men længere udlån kræver typisk bestyrelsens godkendelse. Det er en af de regler, der håndhæves strengt, fordi korttidsudlejning ville undergrave hele ideen med billige haver til byens borgere.

Vedligeholdelse og havereglement

Foreningens havereglement – også kaldet ordensreglement – beskriver det daglige:

• Hæk: maksimal højde og tidspunkter for klipning.
• Haven: Den skal holdes, så den ikke breder ukrudt til naboerne.
• Støj: Ofte begrænsninger på motoriserede redskaber på bestemte tidspunkter, fx søn- og helligdage.
• Affald og haveaffald: Hvad der må komposteres, og hvad der skal køres væk.
• Bål og grill: Regler for åben ild og afbrændingsforbud.
• Biler og parkering: Ofte forbud mod kørsel på stierne.
• Fællesarbejde: Mødepligt eller betaling for fravær.

Efter Kolonihaveforbundets standardvilkår kan en have, der forsømmes, i sidste ende blive istandsat på lejerens regning – efter advarsler. Læs mere om foreningslivet i fællesarbejde og generalforsamling.

Kloak, vand og el

Mange haveforeninger har vand om sommeren via et fælles rørsystem, der lukkes om vinteren for at undgå frostsprængninger. Et stigende antal foreninger bliver kloakeret, og det koster typisk penge for medlemmerne – enten som engangsbeløb eller via højere leje. Før du køber, bør du spørge, om der er planer om kloakering eller andre store fællesudgifter.

Hvor finder du reglerne for din have?

1. Bestyrelsen: Spørg efter vedtægter, havereglement, lejekontrakt og referater fra de seneste generalforsamlinger.
2. Kommunen: Find lokalplanen for området på kommunens hjemmeside eller via Plandata.dk.
3. Kolonihaveforbundet: Hvis foreningen er medlem, gælder forbundets standardvedtægter og vurderingsregler som udgangspunkt.

Er du i tvivl om noget, så spørg skriftligt. Et svar på mail er bedre end en mundtlig forsikring fra en nabo.

Næste skridt: sådan får du en kolonihave.