kolonihavebanner
Kolonihave
Salg af kolonihaver Køb af kolonihaver Indryk annonce
Skadedyr
Flagdageflag Vejret  [dmi]sol


Kolonihave info om kolonihaver, køb og salg af kolonihave

Dette er et uddrag fra www.nyttedyr.dk - © Borregaard BioPLant
Nyttedyr kan købes onnline på www.nyttedyr.dk

TRIPS

thrips_tabaci Disse små aflange insekter også kaldet tordenfluer, kolerafluer, gnavpander og meget andet, når de i store mængder flyver om sommeren efter gule og blå farver, er bl.a. i erhvervsvæksthuset nogle af de værste skadedyr.
Nellike-trips

Dog optræder de ikke så ofte i hobbydrivhuset. Hvis det gør, er det som regel agurkerne det går ud over.

Andre arter af trips, som den båndede væksthustrips (se foto), kan af og til forekomme i importerede grønne planter i vindueskarmen eller udestuen.

Tripsene er som regel 1-2 mm lange, hvorfor der kræves en god håndlup for at se dem. De kan være sorte, gullige eller brune. Larven er som regel gul.

Tripsene kan have en vis betydning som spredere af pollen i mellem blomsterne, og enkelte arter er også nyttedyr på andre trips og bladlus, men hovedsagelig opfatter vi tripsene som skadedyr.

  
Båndet væksthustrips
 
Voksen trips tv. og puppe th.

Symptomer

Trips befinder sig bedst på undersiden af bladene eller i blomsterne, hvor de rasper af plantecellerne, så der forekommer lyse "ruder", hvor cellerne er døde (agurker).

Trips findes på mange blomster og på en del forskellige køkkenurter. I blomster kan der opstå hvide striber på kronbladene som følge af gnav i knopstadiet (se foto af gerbera).

På grønne planter kan den båndede væksthustrips forekomme. Når der er mange af dem ses de på bladene med lup. Deres gnav giver bladene et medtaget sølvagtigt skær.

Bladlus angriber følgende kulturer: Tomater, Agurker, Peber, Vin, Pryplanter, Roser, Frugttræer, Hæk & buske, Jordbær, Salat, Kål, Bønner/ærter, Korsblomstrede.

  
Kraftigt angreb af trips på agurk.
 
Hvide striber i kronbladene som følge af trips.


Trips angriber følgende kulturer: Agurker, Peber, Vin, Pryplanter, Roser, Liljer, Jordbær, Kål, Rodfrugter, Løg, Bønner/ærter, Gulerødder, Korsblomstrede.


Kontakt os Føj til "Foretrukne" Bannerplads