kolonihavebanner
Kolonihave
Salg af kolonihaver Køb af kolonihaver Indryk annonce
Skadedyr
Flagdageflag Vejret  [dmi]sol


Kolonihave info om kolonihaver, køb og salg af kolonihave

Dette er et uddrag fra www.nyttedyr.dk - © Borregaard BioPLant
Nyttedyr kan købes onnline på www.nyttedyr.dk

TÆGER

engtæge Disse flotte insekter findes i et stort antal arter, hvor nogle er udbredte skadedyr på planter, men også en del er nyttedyr med stor betydning også i haven. Her er det få arter, der har væsentlig betydning. Det er havetægen, æbletægen, kåltægen, samt arter som håret engtæge (Lygus rugulipennis), samt de specielt udseende arter af masketæger som f.eks. rhododendrontægen (Stephanitis rhododendri).
Tæge

Tægerne lægger som regel deres æg i blade eller stængel, og nymferne, der udvikles af æggene, ligner de voksne mere og mere, for hver gang de skifter hud.

Havetæge (Lygocoris pabulinus)
Den voksne havetæge, der som æbletægen også er en bladtæge, er ensfarvet lysegrøn og kan blive op til 6 mm lang. Det er slanke og spinkle tæger, der har lange ben og er meget livlige i deres bevægelser. De kan let bankes ned af planterne og foretrækker også de steder i haven, hvor der er mest læ.

Havetægen overvintrer som æg, der er placeret under bark eller i skud på træagtige planter som frugttræer, ribs, solbær, stikkelsbær samt i hækken mv. I maj måned klækker æggene, og nymferne (larverne) falder som regel ned fra træerne i den måneds tid, de har, før de bliver voksne, og ender derfor på urteagtige planter som kartoffel, bønner, ærter, persille, jordbær og forskellige prydplanter som chrysanthemum, georginer og hortensia. Den voksne tæge lægger æg i juli måned, og hen i august-september vil denne anden generation igen lægge æg på træagtige planter til overvintring til næste års bestand.

Symptomer

Tægerne sidder ofte gemt i topskuddene, hvor de med deres lange snabel stikker hul i topskuddet og suger saft. Når topskuddet sidenhen udvikles bliver blade og blomster forkrøblede og deforme og specielt bladene kan være meget hullede.

Knortede jordbær, blinde kål, flertoppede selleri er nogle af de skader, tægerne også forårsager.

Der findes desværre ikke ret mange egnede biologiske midler på nuværende tidspunkt.


Nymfe af havetæge på havemælde. Bemærk de deforme topskud som følge af tægens sugning.

Tæger angriber følgende kulturer: Tomater, Agurker, Peber, Vin, Pryplanter, Roser, Rhododendron, Frugttræer, Hæk & buske, Jordbær, Korsblomstrede.


Kontakt os Føj til "Foretrukne" Bannerplads