kolonihavebanner
Kolonihave
Salg af kolonihaver Køb af kolonihaver Indryk annonce
Skadedyr
Flagdageflag Vejret  [dmi]sol


Kolonihave info om kolonihaver, køb og salg af kolonihave

Dette er et uddrag fra www.nyttedyr.dk - © Borregaard BioPLant
Nyttedyr kan købes onnline på www.nyttedyr.dk

STANKELBEN

stankelben Stankelbenslarven er primært et problem i græsplæner, men kan også angribe forskellige afgrøder i køkkenhaven. I Danmark findes flere arter. Larven (se billede) er gråbrun og valseformet med en læderagtig hud og et mørkt hoved.
Stankelben

I efterårstiden har de en størrelse på 1,5 -2 cm. I forårstiden vokser de sig store, til en længde på 3-4 cm.

Sidst i juli klækker de første voksne stankelben, og flyvningen pågår til ca. midten af september. I denne periode sker æglægningen. Det sker ved, at hunnen stikker æggene ned i jorden i fugtigt græs eller anden kort vegetation. En hun lægger 3-400 æg. Klækningen sker oftest i september måned, og de små larver begynder at optage føde. I oktober er det tid for behandling med det biologiske middel Vectobac.

Larver, som overlever efterår og vinter, får et enormt fødebehov i løbet af forårstiden og gnaver stadig hovedsageligt af de underjordiske plantedele. I lune perioder, dvs. når jordtemperaturen er over 4 grader og lufttemperaturen er over 10 grader, kan de kravle op på jordoverfladen og angribe de overjordiske plantedele.


Larve af stankelben

Symptomer

Det er især larven som gør skade. Et angreb af stankelbenslarver kendes på, at planterne går ud eller ikke når at spire frem. Ved at undersøge de underjordiske plantedele, ses et flosset gnav på rødder og rodspidser. I foråret kan der ved stærke angreb også konstateres gnav på bladene.

I græsplæner er det dog oftest fugle som krager og råger, der anretter den største skade. De er vilde med stankelbenslarver og når de først færten af dem, går de systematisk i værk med at "vende tørven" med næbbet.

Stankelben angriber følgende kulturer: Græsplæne.


Kontakt os Føj til "Foretrukne" Bannerplads